Pædagogisk flyverstilling i vuggestue og børnehave

dato

Vil du være vores nye flyver med en hverdag i både vuggestue og børnehave?

Sct. Georgs Gårdens Børnehus i Borup søger en pædagog, pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper til en flyverstilling med opstart snarest muligt på 35-37 timer.

Om os
Sct. Georgs Gårdens Børnehus er en lille integreret institution i Borup normeret til 56 børn. Vi rummer både vuggestue (0–3 år) og børnehave (3–6 år), og vi vægter nærvær, fællesskab og leg højt i alt, hvad vi gør. Vi har en stærk faglig kultur og en hverdag, hvor både børn og voksne trives.

Om stillingen
Som flyver bliver du en fast del af huset med en central rolle på tværs af både vuggestue og børnehave. Du vil indgå i hverdagen dér, hvor behovet er - nogle dage i vuggestuen blandt de mindste, andre dage i børnehaven med de større børn.

Det er derfor vigtigt, at du har lyst til og trives i arbejdet med begge aldersgrupper og kan skabe tryghed og nærvær, uanset hvor du er i huset.

Vi søger en kollega, der:
- Har lyst til at arbejde både i vuggestue (0–3 år) og børnehave (3–6 år)
- Brænder for begge aldersgrupper og kan tilpasse sin tilgang til børnenes udvikling
- Er omstillingsparat og kan trives i en hverdag, der til tider kræver fleksibilitet
- Arbejder anerkendende, nærværende og med barnets perspektiv i fokus
- Kan skabe gode relationer hurtigt
- Er samarbejdsorienteret og bidrager positivt til fællesskabet

Vi tilbyder:
- En alsidig hverdag med arbejde i både vuggestue og børnehave
- En vigtig rolle som bindeled på tværs af huset
- Engagerede kollegaer, faglig sparring og plads til idéer
- En institution med tydelige værdier og fokus på relationer og udvikling
- Mulighed for både personlig og faglig udvikling

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning og CV til dagtilbudsleder Nicolai Voigt på nicolai.voigt@koege.dk hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match.

Har du spørgsmål eller ønsker en rundvisning, er du velkommen til at kontakte Nicolai på 30547541.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Sct. Georgsgårdens Børnehave, selvejende institution, Rønnevej, 4140 Borup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f6a9f4ec-2375-4808-88f3-742834dec29f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet