Pædagogisk assistent eller medhjælper til Møllehøjs vuggestue i Borup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Møllehøjs vuggestue søger en pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent, som har hjertet fuld af kærlighed til børn, natur og pædagogik i Møllehøjs vuggestue

Vi har en midlertidig stilling til en dygtig pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent til vores mindste børn i alderen 0-2 år i perioden 1. september 2023 til 31. marts 2024. Afhængigt af omstændighederne kan der være mulighed for forlængelse eller fastansættelse. Stillingen er som udgangspunkt på 34 timer

Hvad kan vi tilbyde dig

Møllehøj er beliggende i naturskønne Borup, tæt på tog, bus og motorvej.

Vi er optaget af at nye medarbejdere lander godt i vores hus og har lyst til at blive hos os. Vi har derfor udviklet et koncept hvor nye medarbejdere tilbydes vidensmoduler og samtaler de første tre måneder af ansættelsen. Det giver mulighed for oplæring og viden om vores hus, samtidig med at det er muligt at reflektere over vores måde at arbejde på.

Vi tilbyder en arbejdsplads med meget frihed i opgaveløsningen. Bl.a. ved at der er trukket tid ud af den ugentlige arbejdsplan -denne tid bruges til bl.a. forældresamtaler, sprogtrappearbejde, medarbejdermøder m.m. Derudover har alle medarbejdere forberedelsestid hver anden uge i den skemalagte arbejdstid, hvor der plads til at forberede læringsmiljøer, læse faglitteratur, lave praktiske opgaver m.m.

Vi vil gerne investere i vores medarbejdere og tilbyder løbende uddannelse/kurser omkring bl.a. friluftsliv, ICDP, tidlig indsats m.m. Vi arbejder derudover også systematisk med faglig refleksion, evaluering og udvikling.

Vi har et godt kollegaskab og medarbejderne i Møllehøj er gode til at skabe en rar og sjov stemning samtidig med at de er empatiske og omsorgsfulde og har øje for at hjælpe hinanden i dagligdagen.

Lidt om vores profil som friluftdagtilbud og pædagogik

Møllehøj har en profil som et friluftdagtilbud for børn i alderen 0-6 år. Du kan se billeder fra Møllehøj på vores hjemmeside Det betyder også, at vi har et tæt samarbejde med den lokale naturskole og at vores hverdagspædagogik og aktiviteter primært foregår udendørs.

Vi er certificerede både som ”grønne spirer” dagtilbud og som friluftsdagtilbud gennem Skovskolen og er optaget af at udvikle vores friluftsprofil hos de 0-3 årige og hvordan vi skaber de bedst mulige kvalitative læringsmiljøer, så de tilbyder sociale fællesskaber, lege- og læringsrum i tråd med vores pædagogiske målsætninger og indsatsområder.

I Møllehøj arbejder vi med sprogtrappen som pædagogisk redskab der hjælper os med at tilrettelægge de bedst mulige læringsmiljøer for børnegruppen med udgangspunkt i deres nærmeste udviklingszone.

Vi arbejder ofte i mindre grupper og forventer at medarbejderne er i stand til at lede en mindre børnegruppe selvstændigt med fokus på ovenstående og har lyst til og er stand til at indgå i refleksioner med deres kolleger.

Vi tager afsæt i den anerkendende pædagogik og har fokus på tryg tilknytning i vores relations arbejde med børnene og i udvikling af egen faglig praksis.

Vi har fokus på forældrepartnerskabet og ser mødet med forældrene som en investering i barnets trivsel. Vi tager på hjemmebesøg før barnet starter for at møde familien på hjemmebane og tager ligeledes på hjemmebesøg med fokus på tidlig indsats f.eks. hvis barnet har brug for at blive styrket i sprog og legeudvikling.

Vi lægger vægt på, at du er:

  • Interesseret i at arbejde med uderummet som et læringsmiljø hvor du kan være nysgerrig og sansende sammen med børn -året rundt
  • Sjov for børn at være sammen med -at du sætter dig selv i spil og har ”drive”
  • I stand til at indgå i forældrepartnerskabet med professionalisme og faglig sikkerhed
  • Tydelig, venlig og anerkendende i mødet med børn, kolleger og forældre
  • Initiativrig, ansvarsbevidst, stabil og fleksibel
  • En kollega som sætter samarbejdet højt og har lyst til at deltage aktivt i vores pædagogiske møder
  • Åben over for arbejdet med it, da vi både planlægger, kommunikerer og dokumenterer digitalt
  • I stand til at kunne justere dig efter børnegruppen og kan indtage barnets perspektiv
Ansøgning og kontakt

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Tanja Blankholm på tlf. 20252090 eller Rie Agergaard på tlf. 20354756

Ansøgningsfrist d. 15. august kl. 12.00

Vi forventer at holde samtaler d. 23. august med tiltrædelse d. 1. september eller snarest derefter.]

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Køge Kommune, Torvet 1, 4600 Køge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.koege.dk/om-koege-kommune/job-hos-os/ledige-stillinger?hr=show-job/154954&linkref=120431&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5864696

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet