Behandlingshjemmet Nebs Møllegård søger pr. 1. september 2023 - eller snarest - en socialrådgiver til afdeling Baghuset

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

”Baghusets” dygtige socialrådgiver har - efter mange år, valgt at afprøve nye udfordringer.  Vi leder derfor efter en ny, der sammen med miljøterapeuter og psykolog vil tage ansvar for børnenes dagligdag, trivsel og udvikling.

Nebs Møllegård er Ringsted Kommunes behandlingshjem for børn og unge med tilknytningsforstyrrelser og personlighedsmæssige vanskeligheder. Vi tilbyder intensiv dag- og døgnbehandling på 3 boafdelinger og intern skole, og er normeret til 27 døgnanbragte børn/unge i alderen 6-17 år og 3 aflastningspladser. Hertil kommer et antal børn i dag­be­hand­ling/skole såvel som udrednings- og observationsopgaver.

Afdeling Baghuset huser 8 anbragte børn. Koordinering og tilrettelæggelse af afdelingens dagligdag og arbejdet med børnenes trivsel og behandling, varetages af afdelingsleder med inddragelse af psykolog og socialrådgiver. Som socialrådgiver for Baghuset vil du især fokusere på samarbejdet med børnenes familier og andet netværk – såvel som med anbringende kommuner.
Arbejdet for socialrådgiveren foregår i et tværfagligt samarbejde med afdelingsleder, psykolog, pædagoger og lærere, samt i fagfællesskab med ledende socialformidler.

Behandlingen er miljøterapeutisk og hviler på en udviklingspsykologisk og psykodynamisk forståelse, der inkluderer en mentaliserings-baseret tilgang. Målet er, at skabe et terapeu­tisk miljø, som understøtter hvert enkelt barns trivsel og udvikling, øget personlig­heds­mæssig integration, samt social og skole-faglig udvikling.

Arbejdsområde
Som socialrådgiver på Nebs Møllegård står du for:

  • Kontakten til og afholdelse af opfølgningsmøder med samarbejdspartnere.
  • Deltagelse i interne konferencer vedr. afdelingens børn.
  • Udarbejde oplæg vedr. familiedel til konferencer og statusrapporter.
  • Samarbejde med børnenes forældre og øvrige relevante netværk.
  • Inddragelse af børnene/de unge i deres egen sag, i det omfang de er klar til dette.
  • Arrangementer for forældrene og børn på institutionen.
  • Administrative opgaver, herunder effektuering af samværsaftaler mm.

Vores ønsker:

  • Uddannelse som socialrådgiver eller socialformidler.
  • Gerne erfaring fra forvaltningsarbejde med anbragte børn og deres familier.
  • Erfaring med familiesamarbejde.
  • Eventuelt erfaring fra arbejde på døgninstitution.
  • Lyst til og erfaring med at indgå i tværfagligt samarbejde.


Vi tilbyder:

  • Stilling på 30 timer pr. uge.
  • Introduktion til arbejdet.
  • En rummelig arbejdsplads i naturskønne omgivelser.
  • Engagerede, velkvalificerede og omsorgsfulde kollegaer.
  • Et dynamisk, givende og krævende arbejdsmiljø med gode muligheder for fordybelse i arbejdet og personlig og faglig udvikling.
  • Høj grad af tværfagligt samarbejde mellem forskellige faggrupper. Både internt og ud af huset.
  • Intern sparring med to andre socialrådgivere i det interne socialrådgiver-team.
  • Ekstern supervision med fagkollegaer.
  • Faglige kurser.
  • Deltagelse i intern uddannelse i miljøterapi.

Vil du vide mere om den ledige stilling som socialrådgiver, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Maria Lundbech Hansen på tlf. 5762 8607/5762 8608 eller ledende socialformidler Finn Brodersen på tlf. 5762 8601.

Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler i uge 33 og 34.


Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Nebs Møllegård, Nebsmøllevej 94, 4174 Jystrup Midtsj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://ringsted.career.emply.com/ad/behandlingshjemmet-nebs-mollegard-soger-pr-1-september-2023-eller-snarest-e/m3d8mk/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5860867

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet